Skuffer og skuffesystemer til varebiler
Skuffesystemer, der skaber orden, sikkerhed og effektivitet.
Hos Jydsk Bil-indretning har vi mange års erfaring med at rådgive om og montere skuffesystemer, der skaber orden, sikkerhed og effektivitet i alle typer varebiler.
Vi hjælper både private og erhvervskunder med at finde den optimale løsning, så dine værktøjer og materialer altid er organiseret og let tilgængelige.
Skræddersyet rådgivning og løsninger
Forskellige brancher og arbejdsopgaver kræver individuelle løsninger. Derfor tilbyder vi skuffesystemer i mange størrelser og udformninger. Uanset om du har behov for store udtræksskuffer, små sorteringsskuffer eller langgodsskuffer, rådgiver vi dig om den bedste opbygning og placering.


Materialer og opbygning
Vores skuffer og skuffesystemer kan leveres i både stål, aluminium og træ – eller som kombiløsninger, alt efter belastning og behov. Vi tilbyder alt fra kompakte løsninger med mange småskuffer til store, tunge udtræk, der tåler daglig, hård brug.
Fordele ved vores skuffesystemer:
- Skaber struktur og overblik i varebilen
- Hurtig og nem adgang til alt udstyr og værktøj
- Beskytter materialer mod skader under kørsel
- Tilpasses 100 % dine krav og arbejdsopgaver


