☎ 86 94 99 40✉ mail@jydsk-bil-indretning.dk Forhandlerlogin
BilindretningBrancherIndret din bilNIVOm osWebshop →Få tilbud
Forside › NIV-godkendelse

NIV-godkendelse af nye varebiler

Bilindretning, dokumenteret vejning og hjælp til NIV-godkendelse – samlet under ét tag.

Hvad er NIV?

Ny lovgivning for nye biler, der indrettes, før de får nummerplader

NIV står for National Individuel Godkendelse. Det er Færdselsstyrelsens ordning for nye biler, der bliver bygget op eller ændret, inden de får nummerplader – fx en ny varebil, der får monteret reoler, skuffer eller dobbeltbund.

Fast indretning ændrer bilens egenvægt, og den skal stå korrekt i registreringsattesten. Derfor skal bilen vejes, dokumenteres og godkendes efter Færdselsstyrelsens regler, før den kan indregistreres. Ordningen er obligatorisk fra 1. juli 2026.

Vi har vores egen certificerede og verificerede brovægt

Hos Jydsk Bil-indretning har vi vores egen professionelle digitale brovægt, som er verificeret af Calidan under DANAK-akkreditering.

Vægten er dokumenteret med et officielt produktcertifikat (nr. VE-002-00380) og opfylder de relevante metrologiske krav i den europæiske standard EN 45501:2015.

Det betyder, at vi kan udføre præcis og dokumenteret vejning af din varebil direkte hos os, som en del af NIV-processen.

Vi håndterer vejning, dokumentation og godkendelsesprocessen, så du slipper for unødvendigt besvær.

  • Egen verificeret digital brovægt med kapacitet op til 15.000 kg.
  • Produktcertifikat fra Calidan under DANAK-akkreditering.
  • Dokumenteret kontrol af vejeudstyret.
  • Vejning og dokumentation samlet ét sted.
  • NIV er relevant for nye varebiler, der indrettes før første indregistrering.

Hos Jydsk Bil-indretning får du både bilindretning, dokumenteret vejning og hjælp til NIV-godkendelse – samlet under ét tag.

Sådan gør vi

Vi klarer NIV for dig

Du afleverer bilen – og henter den godkendt og klar til nummerplader.

1

Vejning før

Vi vejer bilen på vores egen verificerede brovægt, inden vi går i gang.

2

Montering

Vi monterer indretningen i Sabro – i træ, stål, aluminium eller plast.

3

Vejning efter

Bilen vejes igen, så den nye egenvægt er dokumenteret præcist.

4

Ansøgning

Vi laver NIV-ansøgningen med al dokumentation efter Færdselsstyrelsens regler i deres portal.

5

Syn og godkendelse

Bilen synes hos vores samarbejdspartner autosyn.dk og får sin NIV-godkendelsesattest.

Hvad koster det?

NIV-godkendelsen er en del af vores tilbud på indretning af nye biler. Prisen afhænger af bilen og indretningen – kontakt os, så får du et samlet tilbud.

Hvor lang tid tager det?

Vejning og ansøgning foregår, mens bilen er hos os. Syn hos autosyn.dk aftales, så bilen er klar til indregistrering, når du henter den.

Jeg har allerede en varebil med nummerplader – gælder det mig?

Nej. NIV gælder kun nye biler, der indrettes før første indregistrering. Brugte biler indretter vi som hidtil.

Jeg er bilforhandler – hvad betyder det for mig?

Du kan sælge bilen med indretningen på plads og NIV-godkendt, så kunden får nummerplader uden ekstra skridt. Se forhandlerportalen.

Få tilbud på ny bil med NIVLæs mere hos Færdselsstyrelsen
Jydsk Bil-indretning